Ludvig Holberg

Du kan lytte til enkelte passager af podcasten igen ved at klikke på linkene nedenfor med tidskoder.

• Hvem var Ludvig Holberg og hvad kendetegner hans forfatterskab? [06:02]
• Hvad var Ludvig Holbergs baggrund? [06:55]
• Hvilken betydning fik rejsen til Italien for Holberg? [08:29]
• Hvordan brugte Holberg humor og satire i sit forfatterskab? [10:00]
• Hvilken holdning havde Holberg til kvinders stilling i samfundet? [15:49]

Opgaver

1. Noter de vigtigste faglige pointer fra podcast-afsnittet og vend dem med en fra holdet.

2. Lav en illustration, der karakteriserer Holberg som forfatter. Inddrag faglige pointer fra podcast-afsnittet, I har lyttet til.

3. Læs tekstuddraget nedenfor. Find tre til seks steder i teksten, hvor I kan se Ludvig Holberg har skrevet teksten. Begrund jeres valg.

4. Diskuter hvorvidt I mener, Ludvigs Holbergs forfatterskab er relevant at kende til i dag, og hvorvidt han skal være på kanonlisten fremover. I skal bruge argumenter til at begrunde jeres synspunkt.

Teksteksempel

Tekstuddrag fra 1754 af Ludvig Holberg

Nedenfor følger et pædagogisk bearbejdet tekststykke fra Heltehistorier, hvor Holberg sammenligner Palmyras dronning Zenobia (herskede 267-272) og den russiske zarina Katarina 1. (herskede 1725-1727). Her giver Holberg sin opfattelse af forholdet mellem kønnene. Han indleder tekststykket med at sige, at hvis vi skal følge fornuften, så bør den enkelte gøre det, som deres evner rækker bedst til. Holberg undrede sig over, at den ene halvdel af menneskeheden var udelukket fra vigtige opgaver, fordi de var kvinder, og han prøver at forstå hvorfor:

1. Argumentet om, at kvinder lider af større besvær og komplikationer på grund af barnefødsel, virker vægtigt. Men man kan spørge, om kvinder ville have brug for længere barselsengstid, hvis de havde en anden opdragelse? Der er fundet og findes stadig kvinder, der dagen efter fødslen går tilbage til deres almindelige arbejde. I et vis land er det endda sædvane, at kvinden står op lige efter fødslen, mens manden tager hendes plads i sengen for at modtage lykønskninger og barselsgaver. Selvom naturen nok kræver, at kvinder bruger tid efter fødslen, betyder det ikke nødvendigvis, at de er mere besværlige end mange mænd, der er ubehagelige at have omkring sig hele året. Hvis et hjem fungerer på den måde, kan det ikke være så dårligt i det nævnte land. En mand gør ikke noget forkert ved at sige til en sådan kone: "Gå straks til skrivebordet igen, mens jeg tager din plads i sengen, så kan begge ting gøres godt."

2. Når det kommer til kvinders tendenser, kan man ikke benægte, at de skrøbeligheder, som tidligere blev nævnt, ofte findes mere i kvindens køn end i mandens. Men man kan spørge, om det skyldes natur eller vaner og opdragelse. Hvis en ung pige blev opdraget til mandlige forretninger, fik hun betroet vigtige sager, som hun skulle stå til ansvar for i republikken, og hun skulle give regnskab for hvert eneste unødvendige ord, hun sagde, ville mod og tapperhed blive regnet som dyder, mens frygtsomhed ville være en last. Ville man så ikke finde lige så mange dyder som fejl og skrøbeligheder? Hvis mænd blev opdraget på samme måde som kvinder, ville mange dyder blive til fejl og skrøbeligheder, og løs snak ville måske blive til mandlige sladder og hastværk til mandlige skrøbeligheder. Det er som at sige, at man skal give en skrøbelig kvinde lov til at begå fejl, når der begås en fejl. I stedet kunne man sige, at man ikke skal være så hård ved en skrøbelig mand.

3. Mit formål med denne kritik er ikke at tildele kvinder nogen nye rettigheder, men kun at påvise, at det er svært at bevise deres udelukkelse fra vigtige forretninger fra fødslen af, og at de argumenter, der normalt bruges, ikke holder vand. Hvis man derimod vil begrunde mandens herredømme alene på Guds befaling, er det ubestrideligt, at herredømmet tilhører manden, selvom dette kun kan føre til, at husfaderen er hoved for familien, hvilket er i overensstemmelse med naturens lov, der afviser to-hovedede regimer. Men dette betyder ikke, at kvinder bør udelukkes fra alle vigtige forretninger; tværtimod anbefaler sund fornuft det, og enhver mand gør klogt i at overlade til sin kone det, som hun kan gøre bedre end ham selv. Hvad kan virke mere unaturligt og grundløst end en lov, der siger, at ingen med en vorte på kinden kan betroes nogen stilling, uanset hvilken kapacitet de har? Eller at alle med rødt hår ikke kan forvalte deres egne midler, selvom de besidder den største økonomiske visdom? På samme måde synes udelukkelsen af kvinder fra vigtige forretninger og deres tilsvarende umyndighed at være lige så dårligt begrundet. Verden taber intet ved at lade dem give råd og dømme, som har bedst forstand, og at lade dem føre økonomi, som har mest indsigt og agtpågivenhed, uanset om de hedder Peder eller Maria, er sorte eller hvide.

Det originale tekstuddrag finder du her:

Heltehistorier, Tomus II

Linksamling

Rundt om Holberg på rundtomholberg.dk: https://rundtomholberg.dk

Forfatterweb.dk: https://forfatterweb.dk/oversigt/lholberg-ludvig

Litteratur.dk: https://www.litteratur.dk/forfattere/ludvig-holberg

Litteratursiden.dk: https://litteratursiden.dk/forfattere/ludvig-holberg

Det Kongelige Bibliotek: https://tekster.kb.dk/text/adl-authors-holberg--p-val-root